Jeg har været fascineret af krystallernes magiske verden siden jeg var barn og jeg har dem altid omkring mig. Da jeg for snart mange år siden åbnede krystalbutikken Pusterummet i Hillerød, oplevede jeg dagligt hvordan krystallerne påvirkede mine besøgende, og det var ikke sjældent, at jeg oplevede hvordan de kunne bringe latter, tåre, sorg, healing, nysgerrighed, kreativitet og meget andre følelser frem.
Især børns tolkning af disse skønheders påvirkning, var virkelig utrolig. Krystaller kan virkelig åbne døre ind til det dybe i os. De skræller lagene af på en blid og kærlig måde. Ok indrømmet – nogle gange får vi også et ordentligt los bag i….
Jeg fik mange spørgsmål fra børn mht. hvordan man bruger krystaller og det gav os nogle gode lange snakke, men jeg oplevede også at børn og unge savnede en bog, der måske ikke var helt så teknisk videnskabelig, eller mystisk, som nogle bøger kan være. Jeg oplevede at børn havde lyst til at gå på opdagelse i krystallerne og så ting i dem, som jeg aldrig har set…..og jeg har ellers set rigtig meget og rigtig mange krystaller.
Alt dette gav mig lysten til at skrive en bog om den magi jeg oplever krystallerne giver. Og den er nu udkommet. Den kan købes flere steder online og den kan også bestilles hjem via din lokale boghandel.
Jeg fik denne dejlige hilsen forleden.
“Tak for at ha skrevet en helt fantastisk bog om Krystaller. Er vild med bogen og din tilgang og beskrivelse af dem Knus fra Dorthe Lisemose”
Det varmer jo éns hjerte. Men det har ikke været helt uden en gennemgang af hele følelsesregistret. Glæde, usikkerhed, panik, dynamik, inspiration, flow, begrænsning, jubel, frygt, kreativitet – og nu ro, tillid og kærlighed.
At se ens passion nu på tryk og glæde ved at stå med den i hånden er ubeskrivelig. Og nu melder næste spørgsmål sig…. hvad bliver det næste jeg skal skrive 🙂