ER DU KLAR TIL NOGET NYT – KLAR TIL FORANDRING?
2021 nærmer sig sin afslutning, og du har måske tænkt nogle tanker omkring, hvad du ikke ønsker at tage med ind i det nye år, og måske også nogle der vedrører det, du ønsker dig meget mere af. Ønsker du at arbejde aktivt med et eller flere temaer, så kom med på vores fuldmånevandring.
Fuldmånens energi er fantastisk, når du ønsker at slippe gammel energi, så der gives plads til ny og lige netop denne fuldmåne er årets sidste, og vil være fantastisk at inddrage i afslutning på det gamle og starten på det nye.
Vi starter på P-pladsen ved Heatherhill i Rågeleje kl. 18.00, og skal vandre igennem et lille stykke skov for så at komme ud til Kattegat.
Inden vi går afsted, vil vi lave en guidet meditation, hvor vi hver især tuner ind på det tema, vi ønsker at arbejde med. Du kan evt. forberede dig ved at tage noget med, der symboliserer, det du ønsker at slippe eller det du ønsker dig mere af. Du kan f.eks. medbringe en sten der symboliserer det, du ønsker at slippe eller et stykke papir, hvor du har noteret det, du ønsker at slippe.
Herefter begiver vi os afsted i stilhed. Undervejs vil vi sammen slippe det, der ikke skal med ind i det nye år.
Når vi kommer retur til bilerne, så slutter vi af med en kort meditation og noget varmt at drikke. Du skal regne med, at det tager ca. 2 timer.
Pris pr. person kr. 250,-
Du skal medbringe en pandelampe eller lommelygte, varmt tøj og selvfølgelig gode sko/støvler du kan stå godt fast i. Vi skal gå ca. 2-3 km.
Du tilmelder dig hos Vibeke Ungstrup på mail: mail@vibekeungstrup.dk eller Pia Danielsen på mail: pia@pia-danielsen.dk
Tilmeldingen er bindende og betalingen refunderes kun, hvis vi aflyser vandringen.
Vi glæder os til en fantastisk vandring fuld af dejlige indsigter, og har du spørgsmål, må du endelig sige til.
KH Vibeke og Pia